Når det handler om bæredygtighed inden for luftfart, er der stort fokus på flyets driftsfase, dvs. når flyet er i luften og bringer passagerer eller gods til deres destinationer. Det er da også denne fase, der står for den største miljøpåvirkning, på grund af drivhusgasemissioner og den støj, der genereres. Men produktions- og udrangeringsfaserne har også konsekvenser for miljøet og rummer et stort potentiale for forbedringer.
Da luftfartøjers udrangeringsfase hidtil ikke er blevet undersøgt til bunds, har EASA bestilt en undersøgelse om dette emne. Det har resulteret i rapporten Assessment of the environmental sustainability status in the Aviation Maintenance and Production Organisation Domain, som blev offentliggjort i 2023.
Hvorfor og hvornår bliver luftfartøjer taget ud af brug?
 |
| Flysektion under demontering (Envisa, 2022) |
Luftfartøjer tages hovedsageligt ud af drift af årsager, der vedrører enten sikkerheden eller økonomien. Den gennemsnitlige "pensionsalder" for luftfartøjer er 25-30 år for passagerfly og 30-40 år for fragtfly. Luftfartøjer betragtes som affald, når der er truffet en endelig beslutning om udrangering, og ophugningen starter, og de ikke vil flyve igen.
På verdensplan er gennemsnitligt 650 kommercielle luftfartøjer blevet taget ud af brug årligt i løbet af det foregående årti, og mere end 30 % af den nuværende flåde i Europa forventes at blive taget ud af brug i løbet af det næste årti. Derfor betyder det også noget for luftfartens bæredygtighed, at et udrangeret luftfartøj udnyttes bedst muligt.
"Livet som pensionist"
Efter udrangeringen demonteres luftfartøjerne og overgår til affaldssektoren, hvor materialerne forberedes til genindvinding, upcycling, energiudnyttelse eller affaldsdeponering.
Genanvendelse inden for luftfart
Flykomponenter, der stadig er funktionsdygtige, kan genanvendes som reservedele til andre luftfartøjer, f.eks. motorer, hjælpemotorer, landingsstel og andre komponenter. En sådan genanvendelse afhænger af, om der findes optegnelser, der fastslår flydelenes værdi og deres potentiale til at blive geninkorporeret i luft- og rumfartssektoren. For at blive genanvendt skal dette udstyr og disse dele have en gyldig godkendelse.
Alternativ anvendelse uden for luftfartsbranchen
 |
| Kabinesektion, der gennemgår en proces for at blive genanvendt som kontor (Envisa, 2022) |
Alternativ anvendelse henviser til anvendelser til andre formål end det, som en del blev udformet til. Ved alternativ anvendelse af flykomponenter og -sektioner er det en prioritet at bevare formen og funktionen – og dermed også værdien. Nogle eksempler på alternativ genanvendelse er:
- uddannelse
- film- og tv-produktion
- møbler
- kontorarealer
- samlerobjekter til flyentusiaster
- anvendelse af dele i visse andre industrier, f.eks. integrering af turbineblade i landbaserede gasturbiner.
Når form og funktion ikke kan bevares, fokuseres der i stedet på at bevare de materielle egenskaber. Eksempler på, at man bevarer de materielle egenskaber, kan være:
- upcycling af luftfartøjets aluminium og titan
- upcycling af dækgummi
- upcycling af værdifulde, kritiske råmaterialer i jetmotorer.
Affaldsdeponering
Et deponeringsområde er et sted til bortskaffelse af affaldsmaterialer. I EU's affaldshierarki er deponering den mindst foretrukne løsning og bør begrænses til et absolut minimum. Den gode nyhed: Det er bevist, at luftfartøjer, der p.t. er ved at blive udrangeret, kan komme tæt på målet om "nul deponering".
Mangel på specifikke retningslinjer for udrangering af luftfartøjer
Der findes specifikke EU-direktiver om affaldshåndtering for udtjente vejkøretøjer, f.eks. biler eller lastbiler. For luftfartøjer findes der ingen specifik lovgivning. Når et luftfartøj er udtjent, betragtes det som en samling affaldsdele og er derfor omfattet af den generelle affaldslovgivning afhængigt af de anvendte materialer. EU-forordninger om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, emballage og emballageaffald, kemikalier osv. gælder f.eks. også for flydele. Derudover indeholder EU's affaldsrammedirektiv generelle affaldshåndteringselementer, såsom princippet om, at forureneren betaler, og affaldshierarkiet, som påvirker affaldshåndteringen inden for luftfarten.
Miljøvenligt design: bæredygtighed og cirkularitet gennem design
Der er i øjeblikket ingen officielle krav til luftfartsindustrien om at designe nye produkter, der tager højde for materialenyttiggørelse, når fly skrottes. Miljøvenligt design omfatter integreringen af miljøhensyn i alle faser af produktets livscyklus, herunder "design med henblik på udrangering".
| En fremstilling af den cirkulære økonomi (Envisa, 2022) | |
|---|---|
 |
 Produktdesign |
 Produktion og fremstilling |
|
 Anvendelsesfase |
|
 Affaldshåndtering |
|
 Indvinding af råmaterialer |
|
 Restaffald |
|
Indførelse af principper for miljøvenligt design øger luftfartsindustriens bæredygtighed ved at anvende mere miljøvenlige materialer og ved at gøre materialer og dele lettere at demontere, genanvende og genindvinde. Materialer, der er vanskeligere at genindvinde, bør med tiden anvendes mindre.
Supplerende læsning
Se rapporten Assessment of the environmental sustainability status in the Aviation Maintenance and Production Organisation Domain (foreligger kun på engelsk) for yderligere oplysninger om dette emne samt en række anbefalinger rettet mod en bred vifte af interessenter.