Operationer i det øvre luftrum: Hvad hvis der ingen grænser er for, hvor højt vi kan flyve.?

THIS PAGE IS ALSO AVAILABLE IN:

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor der er en grænse for, hvor højt fly kan flyve? Almindelige fly, som vi kender dem, når normalt ikke over flyveniveau 550, hvilket svarer til 55.000 fod – cirka 17 kilometer. En del fly kan flyve lidt højere, som f.eks. Concorde-fly, der for længst ikke er i brug mere, eller militær- eller forskningsfly. I nogle lande ydes der desuden flyvekontroltjenester i op til flyveniveau 660 – ca. 20 kilometer, selvom de fleste luftfartøjer ikke kan flyve i disse højder. 

Som svar på det indledende spørgsmål kan man sige, at højdebegrænsningen for de fleste luftfartøjer afhænger af de konstruktionsmæssige begrænsninger, blandt andet motorens ydelse, den løftekraft, der genereres, kabinetrykket og afhængigheden af jordbaserede navigationssystemer. Ved ekstreme højder bliver lufttætheden for lav til konventionelle jetmotorer, og ældre, jordbaserede navigationshjælpemidler er ikke godkendte eller pålidelige nok til højere højder. 

Men der er mere "luftrum" deroppe. Der findes endnu ingen klart definerede eller anerkendte grænser, men mellem det luftrum, hvor fly flyver, og det vi kalder "rummet", findes der imidlertid et område, som EASA kalder det "øvre luftrum", og som også kan anvendes til tjenester og lufttransport. Selvom visse fartøjer allerede kan anvendes i sådanne højder, er der behov for yderligere udviking for at øge deres kapacitet og støtte regelmæssig anvendelse.

Med en luftfartsindustri i konstant udvikling kan operationer i det øvre luftrum være næste skridt i udviklingen. EASA glæder sig over innovation og undersøger allerede effekterne, mulighederne, udfordringerne og et muligt lovgrundlag for sådanne operationer.


 
en illustration af operationer i det øvre luftrum


 Kármán-linjen – generelt anerkendt som "begyndelsen på rummet".

Traditionelle flyveoperationer

Operationer i det øvre luftrum

Rummet


Anvendelsesområde og fordele 

Forskellige typer luftfartøjer vil komme til at operere i det øvre luftrum, såsom de såkaldte højdeplatformsystemer (eller pseudosatellitter) og balloner, hvilket kan forbedre tjenester, vi alle bruger, f.eks. inden for telekommunikation eller navigation, og samtidig give bedre værktøjer til videnskabelig forskning. Branchen undersøger også supersoniske og hypersoniske passagerfly, som vil forkorte flyrejsetiden, samt kapsler, der transporteres af stratosfæriske balloner, til "nær-rumsturisme". Fartøjerne varierer fra meget langsomme til meget hurtige.

Forskning, der sigter mod at gøre flyvninger i det øvre luftrum til virkelighed, vil være til gavn for andre områder, herunder konventionel luftfart, navnlig med hensyn til innovation og miljøpræstationer. Det kan også medføre socioøkonomiske fordele ved at skabe flere arbejdspladser. I artiklen kommer vi nærmere ind på fordelene ved operationer i det øvre luftrum, og den type luftfartøjer, der vil benytte det øvre luftrum: Operationer i det øvre luftrum: Hvad kan vi forvente os?

EASA's arbejde fremadrettet med operationer i det øvre luftrum

Rapportens forside: Forslag til en køreplan for operationer i det øvre luftrumI 2023 offentliggjorde EASA et forslag til en køreplan for operationer i det øvre luftrum, som er en indledende, men omfattende vurdering af udfordringerne ved fremtidige operationer i det øvre luftrum. 

Målene for agenturets fortsatte arbejde på dette område er følgende:

  • styrke EU-institutionernes og offentlighedens know-how om fremtidige operationer i det øvre luftrum
  • levere videnskabelige data til støtte for fremtidige beslutninger
  • gennemføre lovgivningsmæssige konsekvensanalyser og mangelanalyser baseret på videnskabelige og objektive data
  • udarbejde et lovgrundlag for at muliggøre operationer i det øvre luftrum i EU's luftrum på grundlag af validerede muligheder. 

For at nå ovenstående mål inden udgangen af 2027 står EASA i spidsen for en række aktiviteter med henblik på at: 

  • øge kendskabet til operationer i det øvre luftrum
  • gennemføre videnskabelige undersøgelser inden for blandt andet sikkerhed, bæredygtighed, cybersikkerhed, menneskers sundhed og medicinske standarder
  • udarbejde et udkast til en meddelelse om foreslået ændring, et af trinene i lovgivningsprocessen, for operationer i det øvre luftrum. Læs mere om bæredygtighed på EASA Light.

Udforskningen af det øvre luftrum indebærer en lang række muligheder og udfordringer, og der er stadig mange spørgsmål, der skal besvares. Selvom teknologien stadig er under udvikling, finder der allerede prototypetest, og demonstrationsflyvninger finder allerede sted rundt om i verden. I løbet af de kommende år vil forskningsresultater, operationelle forsøg og lovgivningsarbejde gradvist forme den måde, hvorpå operationer i det øvre luftrum kan indføres på en sikker måde i Europa.

Operationer i det øvre luftrum er et globalt spørgsmål, og EASA samarbejder med internationale partnere, herunder andre nationale luftfartsmyndigheder og organisationer som ICAO, for at støtte en harmoniseret tilgang til fremtidige operationer. EASA's grundlæggende arbejde EASA på dette område er nødvendigt for at sørge for, at sikkerheden fortsat er på højeste niveau, og at den er proportionel i forhold til typen af operationer. Selvom det kan tage flere år, før vi ser større forandringer i forhold til de aktiviteter, der finder sted i det øvre luftrum, er EASA's arbejde på området endnu et eksempel på agenturets engagement inden for innovation og flysikkerhed – i et luftrum uden grænser.

Sidst opdateret:
23 Feb 2026