Det øvre luftrum er det EASA kalder det luftrum, der ligger over den højde, fly normalt flyver i, og under "rummet", hvor der ikke er tilstrækkelig med løft eller opdrift til normal luftfart. Der findes imidlertid endnu ingen fælles international definition af eller aftale om, hvor grænsen for dette luftrum går.
Her er det vigtigste, du skal vide: Operationer i det øvre luftrum: Hvad hvis der ingen grænser er for, hvor højt vi kan flyve?
I denne artikel beskriver vi nye flydesign, der kan operere i det øvre luftrum, og de fordele, vi kan forvente os af operationer i det øvre luftrum.
Hvilken type luftfartøjer vil kunne operere i det øvre luftrum, og til hvilke formål?
Det øvre luftrum kan på sigt bruges af mange forskellige slags luftfartøjer med meget forskellige hastigheder – fra meget langsomme til ultrahurtige. Det er også et transitområde for fartøjer på vej til rummet. Her ser vi på luftfartøjer, der vil kunne operere i det øvre luftrum, og som typisk hører under EASA's ansvarsområde, hvis de betragtes som civile luftfartøjer.
HAPS (også kaldet pseudosatellitter)
HAPS forventes at udgøre den største del af trafikken i det øvre luftrum. Der er tale om meget lette fartøjer med brede vingefang, ofte bredere end konventionelle fly. De er normalt drevet af solenergi via solceller og kan blive i luften i lang tid, hvor de langsomt svæver rundt. HAPS kan blandt andet anvendes til telekommunikation, navigationsformål og jordobservation. De har potentiale til at erstatte eller supplere tjenester, der leveres af kunstige satellitter i lavt kredsløb om jorden. Fordelen ved dem er, at de hurtigt kan sendes op og hentes ned til jorden for opdateringer, og derefter sendes tilbage op i det øvre luftrum igen. På trods af navnet betragtes de som luftfartøjer og hører derfor under EASA's ansvarsområde.
Balloner
Balloner kan nå langt højere op end HAPS, ofte over 30 km op i stratosfæren. Nogle når eller når endda over 40 kilometers højde. Ligesom HAPS kan de genanvendes, hentes ned, udtages til vedligeholdelse eller opgradering og sendes op igen. De anvender helium eller brint til opdrift og er for det meste stationære, fordi vindmønstrene i stratosfæren er forudsigelige. De kan f.eks. anvendes inden for videnskabelig forskning, til internetforbindelser, jordobservation og militær overvågning. En anden interessant måde at anvende balloner på er til såkaldt "nær-rumturisme", hvor passagerne ombord tages med næsten helt ud i rummet uden en raket. Ballonerne stiger roligt op i stratosfæren, og passagerne kan inde i en trykkabine opleve jordens krumning og rummets mørke. Balloner er billigere end HAPS og kan være i luften i længere tid, men er afhængige af vindforholdene og har begrænset kapacitet.
Supersoniske og hypersoniske luftfartøjer
Sådanne luftfartøjer vil kunne bruges til transport af passagerer og gods, da de flyver højere oppe og meget hurtigere. Supersoniske luftfartøjer er fly, der bevæger sig hurtigere end lydens hastighed, altså med over 236 kilometer i timen. Hypersoniske luftfartøjer flyver med en hastighed, der er fem gange lydens hastighed - altså over 6000 kilometer i timen. Forestil dig at flyve fra Portugal til New Zealand på kun få timer. Flyrejser med høj hastighed kan imidlertid kun blive til virkelighed, hvis de ikke er for dyre for passagerne og miljøvenlige. Klimaaftrykket og støjforureningen forbundet hermed er stadig en udfordring, der skal løses, inden vi kan benytte os af denne transportform.
Fordele ved operationer i det øvre luftrum og hermed forbunden forskning
Innovation
Operationer i det øvre luftrum kræver, at man tænker anderledes end ved almindelige luft- eller rumoperationer. Dette skaber nye koncepter og idéer, som ofte kan bruges i andre sammenhænge Forskning kan f.eks. bidrage til at skabe forbedringer inden for design, fremdrift, solenergiproduktion, autonome systemer, lette kompositmaterialer og avancerede energilagringsteknologier. Alt dette kan være med til at styrke innovationen inden for både luft- og rumfart samt industrien generelt.
Miljø
Som nævnt ovenfor anvender nogle af de luftfartøjer, der kan benytte det øvre luftrum, grønnere teknologier såsom solenergi og brint. Hvis sådanne luftfartøjer kan erstatte satellitter, som sendes op med raketter og derfor bruger mere fossilt brændstof og få grønne ressourcer – vil det være bedre for miljøet. Derudover kan HAPS og balloner lettere hentes ned, hvilket fører til mindre "rumskrot". Sådanne systemer kan også bidrage til klimaforskning og atmosfærisk forskning ved løbende at overvåge jordens overflade og atmosfæren i høj opløsning, hvilket giver bedre indsigt i miljømæssige udfordringer og muligheder for at håndtere dem.
Hastighed
Det øvre luftrum giver mulighed for at rejse hurtigere, hvilket f.eks. er godt i nødsituationer. Det gør det muligt hurtigt at få kritisk infrastruktur på plads eller levere akut medicin og humanitær hjælp til afsides eller isolerede områder.
Konnektivitet
Platforme, der opererer i det øvre luftrum, kan forbedre den globale kommunikation ved at levere bredbåndsforbindelser til underforsynede regioner og dermed bidrage til at slå bro over den digitale kløft. De kan også supplere satellitter, øge robustheden og reducere latenstiden i forbindelse med globale netværk.
Observation og sikkerhed
Operationer i det øvre luftrum giver forbedrede muligheder for jordobservation, miljøovervågning og grænse- eller havovervågning. De kan også levere værdifulde data til landbrug og katastrofehåndtering.
Økonomisk vækst og samarbejde
Aktiviteter i det øvre luftrum kan stimulere nye markeder, skabe beskæftigelse og tilskynde til internationalt samarbejde om regulering og bedste praksis. Ved at udvikle rammer for forvaltning af dette område kan vi skabe mere gennemsigtighed, øge sikkerheden og sikre en bæredygtig udnyttelse af nær-rummet, samtidig med at samarbejdet mellem luftfarts- og rumfartssektorerne styrkes.
Som det fremgår, kan vi allerede begynde at drage fordel af dette arbejde, selv før store operationer finder sted i det øvre luftrum. EASA deltager også i forskning og følger udviklingen inden for branchen for at støtte innovation og sørge for, at luftfarten fortsat er sikker og bliver mere miljøvenlig. Du kan følge hele udviklingen på EASA Pro (kun på engelsk).