En vigtig og effektiv måde at reducere emissionerne fra luftfarten på er "markedsbaserede foranstaltninger" udformet med henblik på at komplementere teknologiske løsninger såsom nye flykonstruktioner, mere effektive operationer og brugen af bæredygtige flybrændstoffer.

Denne artikel fokuserer på to eksisterende markedsbaserede foranstaltninger, der dækker luftfartsaktiviteter, nemlig: EU's emissionshandelssystem (ETS) og ICAO-ordningen for CO₂-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA).

Markedsbaserede foranstaltninger

Markedsbaserede foranstaltninger er instrumenter, der er udformet med henblik på at imødegå luftfartens klimapåvirkninger og dermed bidrage til at reducere emissionerne. Disse supplerende værktøjer rækker ud over, hvad operationelle, teknologiske foranstaltninger eller bæredygtige flybrændstoffer kan opnå, og er afgørende for at nå de ambitiøse mål, der er opstillet for luftfartssektoren. Idéen med en markedsbaseret foranstaltning er grundlæggende at internalisere de eksterne omkostninger ved CO₂-emissioner og dermed tilskynde luftfartssektoren til at investere i at reducere sit CO₂-fodaftryk. Kort fortalt: Sektoren har en særlig interesse i at reducere emissionerne, da den holdes økonomisk ansvarlig for dem.

Emissionshandelssystemer og kompensation

ETS'er (f.eks. EU's emissionshandelssystem) og kompensationsordninger (f.eks. CORSIA) vedrører begge luftfartsemissioner, men de fungerer forskelligt. ETS'er er generelt rettet mod emissionsreduktionsmål for hele økonomien (såkaldte "lofter"), mens kompensationsordninger udligner emissioner gennem reduktioner i andre sektorer, men uden det tilhørende loft.

EU's emissionshandelssystem (ETS) – "cap-and-trade"-ordning

EU's ETS er et cap-and-trade-system, der fastsætter et begrænset antal emissionskvoter til luftfartsoperatører, hvilket begrænser sektorens samlede emissionsmængde. ETS er hjørnestenen i EU's politik til bekæmpelse af klimaforandringer.

Det samlede antal emissionskvoter er begrænset ("capped") og falder over tid gennem en lineær reduktionsfaktor, hvilket sikrer, at målet om en absolut reduktion af CO₂-emissionerne opfyldes på systemniveau.

Eksempel:

Luftfartsoperatør A har ikke udnyttet alle sine tildelte emissionskvoter og er derfor i stand til at sælge dem til luftfartsoperatør B.

Luftfartsoperatør B anvendte flere emissioner end dem, de havde til rådighed, og har derfor brug for yderligere kvoter fra luftfartsoperatør A.

Luftfartsoperatører kan sælge deres overskydende emissionskvoter til en anden luftfartsoperatør, der kommer ud for/producerer emissioner, der overstiger deres egen tildeling.

Det betyder, at emissionerne samlet set:

• Begrænses til et bestemt niveau
• Reduceres gradvist, hvilket gør det muligt for luftfartssektoren at opfylde sine emissionsmål.

Prisen på kvoter fastsættes under EU's ETS ud fra udbud og efterspørgsel – jo højere prisen, jo stærkere incitamentet til at reducere emissionerne. En del af indtægterne fra kvoteauktionering kanaliseres over i Innovationsfonden, som vil yde støtte til kommerciel demonstration af innovative lavemissionsteknologier med det formål at markedsføre industrielle løsninger rettet mod at gøre Europa fri for CO₂ og støtte omstillingen til klimaneutralitet.

Mål: EU's ETS forventes at resultere i en emissionsreduktion i hele økonomien på 43 % i 2030 i forhold til niveauet for 2005 for de sektorer, der er omfattet af ETS.

ICAO-CORSIA – Kompensationsordning

Mål: Formålet med CORSIA er at opnå kulstofneutral vækst fra 2020 og fremefter – dvs. at sikre, at nettoemissionerne af CO₂ fra international luftfart ikke overstiger niveauerne for 2020. Luftfartsselskaberne vil blive pålagt at købe kompensationskreditter for at udligne CO₂-emissioner, der overstiger referenceværdien for 2019-2020.

Med andre ord:

• Nettoemissionerne af CO₂ begrænses til niveauerne for 2020, og eventuelle nettoemissioner af CO₂ over niveauerne for 2020 udlignes gennem CORSIA
• Emissionsreduktion på tværs af sektorer, der muliggør en holistisk tilgang til emissionsreduktioner.

Yderligere information findes på ICAO-webstedet.

Robust og pålidelig emissionsrapportering – opnåelse af emissionsreduktioner

EU's ETS og CORSIA anvender identiske overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystemer (MRV-systemer), som har til formål at sikre, at information om CO₂-emissioner indsamlet gennem ordningen er robust og pålidelig. MRV-systemet i en nøddeskal:

De nationale kompetente myndigheder efterprøver og godkender en emissionsovervågningsplan fremlagt af luftfartsselskaberne. Luftfartsselskaberne vil overvåge deres CO₂-emissioner ved hjælp af enten en metode til overvågning af brændstofforbrænding eller et beregningsværktøj.

Den nødvendige CO₂-information vil blive indsamlet på årsbasis og indrapporteret af luftfartsselskaberne til de kompetente myndigheder.

En verifikation af CO₂-emissionsinformation foretaget af tredjepart sikrer, at de indberettede data er nøjagtige og fejlfri. En verifikator skal være uafhængig af flyselskabet, følge internationale standarder i udførelsen af sit hverv og være akkrediteret af et nationalt akkrediteringsorgan.

EU's ETS og CORSIA har udviklet sig i de forløbne år, og det vil de også gøre fremover. Begge vil være rettet mod emissionsreduktioner ud over, hvad der kan opnås ved hjælp af teknologiske midler, operationelle tiltag og bæredygtige flybrændstoffer. Yderligere information og fakta findes i den næste udgave af miljørapporten om europæisk luftfart, som forventes offentliggjort i 2022.

Konsekvenser for passagerer

Markedsbaserede foranstaltninger som EU's ETS og CORSIA og dermed forbundne CO₂-emissionsomkostninger skal ses som et incitament til luftfartssektoren til at investere i at reducere sit CO₂-fodaftryk.

Historisk set har CO₂-omkostningerne tegnet sig for ca. 0,2 % til 1,3 % af luftfartsselskabernes samlede driftsomkostninger, hvilket udgør en lille del af de samlede omkostninger set i forhold til f.eks. flybrændstof.

Det er tænkeligt, at luftfartsselskaberne helt eller delvist vil sende omkostningerne ved køb af ETS-kvoter og/eller CORSIA-kompensationskreditter videre til passagererne, men hvordan dette vil indvirke på billetpriserne afhænger af flere ting, herunder flyveafstanden og konkurrenceniveauet på en bestemt rute.

EASA's bidrag

EASA er tæt involveret i arbejdet med markedsbaserede foranstaltninger. Eksempler herpå er:

Teknisk støtte til Europa-Kommissionen omkring markedsbaserede foranstaltninger, herunder fastsættelse af CORSIA-standarder gennem relevante ICAO-fora og støtte til gennemførelsen af EU's ETS.

Støtte til internationale partnere i gennemførelsen af CORSIA gennem EASA's internationale samarbejdsprojekter, f.eks. i Sydøstasien, Stillehavsregionen, Afrika, Caribien og Latinamerika.

• Se nærmere på et af EASA's tekniske samarbejdsprojekter "Kapacitetsopbygning til modvirkning af CO₂-emissioner fra international luftfart i Afrika og Caribien (CORSIA Afrika og Caribien)".

Gennemførelse af forskningsaktiviteter vedrørende markedsbaserede foranstaltninger, herunder projekter under Horisont 2020-forskningsprogrammet og Horisont EU-programmet, som er vokset hastigt i omfang i de forgangne år.

• Se nærmere på et af EASA's forskningsprojekter "Miljøforskning – markedsbaserede foranstaltninger".