Forestil dig luftrummet over Europa som et orkester. Hver musiker har en vigtig rolle. Fra piloter og kabinepersonale i luften til ingeniører, flyveledere og sikkerhedsspecialister på jorden. Sammen sikrer de, at alle aspekter af luftfartssikkerheden er i harmoni.
EASA sætter takten og udstikker retningen. Den beskriver, hvad der kræves for at blive en dygtig musiker i dette orkester. De nationale luftfartsmyndigheder sikrer, at orkestret har tilstrækkeligt med personale, at instrumenterne fungerer som de skal, og at alle spiller efter samme regler. De anvender EASA's regler, fører tilsyn med operationerne og koordinerer sikkerheden lokalt i hver medlemsstat.
Sammen arbejder de for at opretholde sikre og effektive flyvninger over hele Europa. I denne artikel undersøger vi, hvem de nationale kontrolmyndigheder er, hvad de gør, og hvordan de samarbejder med EASA.
Hvad er en national luftfartsmyndighed?
En national luftfartsmyndighed (NAA), ofte kaldet en national kompetent myndighed eller civil luftfartsmyndighed, er det statslige organ, der er ansvarligt for tilsynet med den civile luftfart i et bestemt land.
Hvor mange nationale administrative myndigheder findes der?
Inden for den europæiske ramme har hver af de 31 EASA-medlemsstater sin egen nationale luftfartsmyndighed, der fungerer som "kompetent myndighed". Det er de 27 EU-medlemsstater plus 4 EFTA-stater: Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.
Strukturen kan dog variere fra land til land. I nogle stater dækker én organisation alle luftfartsområder, mens ansvaret i andre er delt mellem flere myndigheder. I føderale systemer som Tyskland kan der endda være flere nationale administrative myndigheder på regionalt (Länder) niveau, f.eks. op til 20 myndigheder på flyvepladsområdet alene.
De nationale luftfartsmyndigheders ansvarsområder
Deres ansvarsområder dækker en bred vifte af aktiviteter. Det kan være alt fra udstedelse af pilot- og ingeniørlicenser til godkendelse af organisationer, der arbejder med produktion, og vedvarende luftdygtighed. De udsteder også luftfartsselskabscertifikater til kommerciel lufttransport, medmindre dette ansvar er blevet delegeret til EASA.
Når der opstår sikkerhedsproblemer, undersøger og håndhæver de nationale luftfartsmyndigheder også korrigerende foranstaltninger. Ud over disse opgaver udveksler de nationale luftfartsmyndigheder sikkerhedsdata, varslinger og anbefalinger med EASA og andre nationale myndigheder, hvilket bidrager til en fælles sikkerhedskultur i hele Europa.
Sådan samarbejder de nationale luftfartsmyndigheder og EASA
Et af de tydeligste eksempler på samarbejde mellem EASA og de nationale luftfartsmyndigheder er fordelingen og uddelegeringen af opgaver. EASA kan delegere visse certificeringer, valideringer eller overensstemmelsesvurderinger til en akkrediteret national luftfartsmyndighed. En national luftfartsmyndighed kan f.eks. gennemgå en vedligeholdelsesorganisations procedurer i overensstemmelse med EASA's forordninger og indgive en henstilling til EASA, som træffer den endelige afgørelse om at udstede eller ændre et certifikat.
Denne tilgang afspejler subsidiaritetsprincippet, som er kernen i EU: Foranstaltninger træffes på det niveau, hvor de giver mest mening. I praksis sker regelfastsættelse på centralt EASA-niveau, mens udstedelse af licenser og certificering ofte udføres på nationalt plan.
Godkendelse af certifikater
I centrum for Europas indre marked for luftfart står gensidig anerkendelse af certifikater. Et certifikat, en licens eller en godkendelse, der udstedes af en EU-medlemsstat (eller af EASA selv), godtages automatisk i alle 31 EASA-stater. Dette system sikrer en smidig og sikker strøm af fly, reservedele og luftfartstjenester på tværs af grænserne, samtidig med at et højt sikkerhedsniveau opretholdes.
Deling af sikkerhedsdata
Dette er et andet vigtigt samarbejdsområde. De nationale luftfartsmyndigheder indsamler indberetninger om hændelser og begivenheder inden for deres område og indlæser disse oplysninger i EASA's centrale database. EASA analyserer dataene, identificerer sikkerhedstendenser og udfærdiger sikkerhedsanbefalinger eller -direktiver, som de nationale luftfartsmyndigheder derefter følger på nationalt plan. Denne løbende udveksling af sikkerhedsoplysninger styrkes af programmer som RAMP (Risk Analysis and Management Programme), der systematisk vurderer sikkerhedsrisici i hele Europa og sikrer, at erfaringer, der er opnået i en del af EU, kommer hele luftfartssektoren til gode.
Eksempler på samarbejde mellem EASA og de nationale luftfartsmyndigheder i praksis
Droner
Nye områder som regulering af droner (også kaldet UAS – ubemandet luftfartøjssystem), er et godt eksempel på delt ansvar. Droneoperatører skal registreres hos den nationale luftfartsmyndighed i den medlemsstat, hvor de opererer. De nationale luftfartsmyndigheder fører også tilsyn med dronepiloters kompetence, fastsætter og dokumenterer det nationale geografiske område for UAS og sikrer overholdelse af europæiske regler, samtidig med at EASA sikrer den overordnede ramme og vejledning.
Luftfartsoperatører
På samme måde udstedes luftfartsselskabscertifikater (f.eks. passager-, fragt- og regionalflyselskaber) normalt af nationale myndigheder, selv om medlemsstaterne under visse omstændigheder kan overdrage dette ansvar til EASA (f.eks. hvis driften er multinational og omfatter flere EU-lande, hvis staten mangler teknisk kapacitet osv.)
Certificering af luftfartøjer
Inden for certificering af luftfartøjer varetager EASA godkendelsen af nye luftfartøjstyper og store konstruktionsændringer, mens de nationale luftfartsmyndigheder håndterer mange af de løbende godkendelser og tilsyn med vedligeholdelses- og uddannelsesorganisationer.
Et partnerskab, der sikrer, at EU flyver sikkert
Samarbejdet mellem de nationale luftfartsmyndigheder og EASA er en af Europas største styrker inden for luftfartssikkerhed. De nationale luftfartsmyndigheder bidrager med lokal ekspertise, fleksibilitet og viden om nationale systemer, mens EASA sikrer ensartethed, ansvarlighed og international koordinering. Sammen skaber de en balance mellem central myndighed og nationalt ansvar.