Der er en vis glæde ved almenflyvning. Det er den form for frihed, du ikke opnår med tidsplaner og terminaler. For mange betyder flyvning weekender med vennerne, solnedgangsture over landskabet eller en helt ny måde at se verden på. I løbet af det sidste årti har EASA stille og roligt gjort reglerne omkring denne type flyvning lettere at navigere i. Det betyder flere piloter i cockpittet og flere muligheder for at fortsætte med at flyve i fritiden.
Et certifikat for hver type pilot
Det kan være svært at finde ud af, hvilket certifikat man skal gå efter. Her er en enkel oversigt, der kan hjælpe dig med at udstikke kursen:
PPL – Private Pilot Licence – klassikeren over dem alle. Denne licens følger ICAO's standarder og er anerkendt verden over. PPL-piloter kan flyve en lang række enmotorede fly med op til en håndfuld passagerer, og licensen er det naturlige springbræt, hvis du senere ønsker at blive erhvervspilot.
LAPL – Light Aircraft Pilot Licence – det europæiske alternativ for dem, der ønsker at flyve i fritiden uden alle de ekstra krav, som PPL indebærer. LAPL følger ikke ICAO, så licensen har begrænsninger uden for Europa. Uddannelseskravene er lavere, flytyperne er begrænsede, og der er begrænsninger med hensyn til passagerantal og vægt. Ikke desto mindre kan LAPL-piloter flyve mange af de samme lette stempelfly som PPL-piloter, og de kan endda efteruddanne sig til at udføre natflyvning.
Hvis du sigter mod en karriere som erhvervspilot, er de næste skridt efter dit PPL det erhvervsmæssige pilotcertifikat (Commercial Pilot Certificate – CPL) og i sidste ende en ATPL (Airline Transport Pilot Licence). De fleste piloter begynder dog deres rejse med PPL, før de går videre til at blive erhvervspiloter.
Desuden tilbyder mange nationale luftfartsmyndigheder certifikater til ultralette eller mikrolette fly, som følger deres egne nationale regler. Denne blanding bidrager til at gøre flyvning tilgængelig på forskellige måder og forskellige steder.
Mere inkluderende instrumentrettigheder
Instrumentflyvning plejede at være forbeholdt professionelle piloter. EASA indså, at hobbypiloter, der gerne vil flyve i mere udfordrende vejrforhold eller i kontrolleret luftrum, havde brug for mere realistiske alternativer.
Det kompetencerelaterede instrumentbevis (Competency Based Instrument Rating – CBIR) giver tilsvarende fulde instrumentrettigheder, men med andre uddannelsesforløb og vurderingsmetoder. Et grundlæggende instrumentbevis er en lettere, modulbaseret måde at opnå større instrumentkapacitet på. Tanken er at lade klubber og individuelle piloter sammensætte moduler i deres eget tempo og med fleksible forløb. Al instrumentuddannelse kræver stadig deltagelse af godkendte uddannelsesorganisationer for så vidt angår flyvetimerne, men den modulære tilgang åbner døren for, at flere piloter kan opnå nyttige instrumentfærdigheder uden at skulle forpligte sig til et fuldt IR-program med det samme.
Sådan gør EASA reglerne tilgængelige
Hensigten med LAPL var i første omgang at gøre det lettere at opnå certifikatet og at mindske de forskriftsmæssige hindringer for fritidspiloter. Derudover giver den modulbaserede instrumentuddannelse og CBIR-tilgangen piloter mulighed for at opbygge kapacitet i etaper snarere end på én gang.
EASA støtter også projekter, der gør flyvning tilgængelig for nye målgrupper, f.eks. ved at indføre Easy Access Rules. Easy Access Rules er en del af EASA's løbende indsats for at gøre luftfartslovgivningen mere tilgængelig inden for flere domæner, herunder inden for almenflyvning. I stedet for at skulle navigere i flere ændringsdokumenter og kompakte juridiske tekster kan piloter inden for almenflyvning, flyveklubber, instruktører og vedligeholdelsesorganisationer finde alt i ét samlet, søgbart dokument. Easy Access Rules, der er gratis, findes i både PDF- og maskinlæsbart XML-format og kombinerer gennemførelsesbestemmelser med vejledningsmateriale og klare navigationsværktøjer, hvilket gør det lettere at forstå, hvad der gælder i praksis. Med dedikerede dokumenter for balloner, svævefly, lette sportsfly og flyvetræning anerkender initiativet den generelle luftfarts mangfoldighed og sigter mod at tilvejebringe enklere og mere ligefremme og tilgængelige regler. Regelmæssige opdateringer med tydeligt angivne revisionsdatoer hjælper brugerne med at holde sig ajour. Det understøtter et almenflyvningsmiljø, hvor sikkerhed og deltagelse begge er i højsædet. Tonen er fremmende – ikke begrænsende.
Reelle udfordringer for nybegyndere
Selv med mere imødekommende regler er mange overraskede over, hvor udfordrende det er at lære at flyve. Den første forhindring er ofte af medicinsk og administrativ art: at få den rigtige lægeattest, holde øje med fornyelser og navigere i papirarbejdet for radiolicenser og teoriprøver, hvilket kan være forvirrende for nye piloter. Dertil kommer flyvefærdighederne. Det kræver øvelse at koordinere rulle-, krængnings- og hældningsbevægelser, og især landinger kræver god timing og fingerspidsfornemmelse. Sidevind og korte landingsbaner afslører hurtigt forskellen mellem sikker håndtering og ængstelig korrektion. Endelig er beslutningsevne, situationsfornemmelse og dømmekraft vigtige faktorer, som netop gør en pilot under uddannelse til en sikker og dygtig flyver.
Fremtiden for fritidsflyvning
Almenflyvning fungerer bedst, når reglerne passer til dem, der gerne vil flyve. EASA er gået over til en mere fleksibel tilgang, der stadig giver topprioritet til sikkerheden, samtidig med at flere får mulighed for at opleve flyvning. De mange forskellige certifikater og fremkomsten af modulopbygget uddannelse betyder, at uanset om du går efter weekendflyvning med vennerne eller er på vej mod at blive erhvervspilot, så findes der nu en vej, der passer til dig.
For alle, der er nysgerrige efter at komme i luften, er døren åben, og landingsbanen venter. Giv det et forsøg!
