Når du er ude at flyve med din drone, kan noget gå galt, og der kan ske ulykker.
Som operatør er du ansvarlig for alt det, der kan ske. Med en droneforsikring dækker du operatørens ansvar i tilfælde af skader på tredjeparts ejendom eller skader på andre personer som følge af din droneflyvning. At få en droneforsikring er ikke blot en god idé – i nogle tilfælde er det endda obligatorisk.
Lovkrav om forsikring
EASA's droneregler kræver, at du har en forsikring, hvis din drone vejer over 20 kg. Hvis din drone vejer under 20 kg, er der ikke noget specifikt krav om forsikring. De fleste EASA-medlemsstater kræver dog også en ansvarsforsikring, hvis du flyver en lettere drone. Du kan finde specifikke oplysninger på de nationale myndigheders websteder (siden findes kun på engelsk).
Få den rigtige forsikring
Så længe forsikringspolicen er i overensstemmelse med de nationale luftfartsmyndigheders krav, kan du vælge den forsikring/det forsikringsselskab, der passer bedst til dine behov.
Hvad der er den rigtige forsikring for dig, afhænger af, hvilke droneaktiviteter du udfører. Du bør sørge for, at risiciene ved sådanne aktiviteter er dækket af forsikringspolicen. Nogle policer kan have undtagelser for visse typer af operationer eller flyvninger over visse områder, så sørg for at gennemgå forsikringsbetingelserne nøje.
Husk, at din forsikring kun dækker, hvis du følger de europæiske regler for droner (siden findes kun på engelsk) – ligesom for bilforsikring.
På farten med en drone
Hvis du rejser til andre lande, både EASA-medlemsstater og ikke-EASA-medlemsstater, skal du sørge for, at din forsikring også dækker dig dér.
- Læs flere tips om at rejse med droner på EASA Light
Har du brug for mere information?
Besøg dronewebstederne for den nationale luftfartsmyndighed i den stat, hvor du agter at flyve. Mange af dem indeholder nyttig information om forsikring.
Opret en konto, og følg os på EASA Light for at holde dig opdateret på droneinformation og andet.