Klar til at flyve

THIS PAGE IS ALSO AVAILABLE IN:

Europæernes sommerferie er startet og flytrafikken tager til efter covid-19-pandemien, men ikke alle rejser har været så gnidningsfri som håbet.

Det er en kompleks opgave at vende tilbage til den samme mængde flyrejser som før covid-19, og EASA arbejder sammen med flyselskaber, lufthavne og industrien for at sikre, at flyvningen forbliver sikker på trods af disse udfordringer.

For at gøre din rejse lettere har EASA lanceret en "Klar til at flyve"-kampagne, en fælles indsats, der omfatter organisationer fra hele luftfartsindustrien. Vi har samlet et par tips til de forskellige trin på din rejse. Den vigtigste regel at huske på hele vejen igennem, er:

Vær venlig mod alle medarbejdere og medpassagerer

Klar til at flyve

Selv om der er slækket på covid-19-restriktionerne i mange situationer, er mundbindet stadig den bedste måde at beskytte dig og andre mod covid-19, og nogle lande og flyselskaber kræver derfor, at du bærer mundbind på flyet og i andre transportmidler. Tjek reglerne på alle trin af din rejse for at være sikker på, at du er godt forberedt.

Tjek, vid, tænk, afsted – tips til at sikre en god rejse

EASA har samlet nogle tips til at hjælpe passagerer med at få en god rejse uden problemer. Kig på tippene til, hvordan du bedst forbereder din rejse:

  • Klar til at tage afsted – Følg vores tips til at få en rejse uden problemer
  • Undervejs – Tjek den seneste information og vær med til at begrænse afbrydelser
  • I lufthavnen – Vær klar til hvert trin på turen gennem lufthavnen
  • På flyet – Besætningerne er veluddannede fagfolk, der er der for din sikkerhed. Følg deres instrukser
Klar til at tage afsted

 

Klar til at tage afsted
  • TJEK Re-open EU for at se, hvilke indrejsekrav der gælder for det land du rejser til (kravene ændrer sig løbende, så planlæg løs, og tjek igen bagefter).
     
  • VID, hvad du skal forberede og medbringe, før du tager i lufthavnen (pas, billetter, covid-dokumentation), og derefter hvad du kan forvente i lufthavnen (der kan være færre medarbejdere, så afsæt mere tid til alt).
     
  • TÆNK over, hvordan du kommer til lufthavnen (offentlig transport, parkering), hvilken terminal dit fly afgår fra, og de forskellige ting, du skal ved ankomsten til lufthavnen.
     
  • AFSTED med dig – gør dig klar.
Undervejs

 

Undervejs
  • TJEK ind inden ankomsten til lufthavnen, hvis du kan, også selvom du stadig har bagage, der skal afleveres, og udskriv dine boardingkort eller have dem tilgængelige digitalt eller som skærmbilleder.
     
  • VID , hvornår du skal ankomme til lufthavnen – mellem to og tre timer før afgang anses i øjeblikket som et passende tidspunkt, men hvis du er i tvivl, så dobbelttjek med dit flyselskab. Ankomst mange timer forud for flyafgangen kan potentielt give flere køer og mere samlet ventetid.
     
  • TÆNK, og anmod om lufthavnsassistance, hvis du har et reelt handicap eller et mobilitetsproblem. Også regler om transport af væsker og farligt gods gælder stadig, så tag højde for dem.
     
  • AFSTED med dig – nu kan din rejse begynde.

 

 

I lufthavnen

 

I lufthavnen
  • TJEK, hvor i afgangslufthavnen check-in-skrankerne, sikkerhedskontrollen og din gate er. Vigtigst af alt skal du hele tiden holde øje med, at du har din bagage og vigtige dokumenter med dig.
     
  • VID, hvornår dit fly boarder, og afsæt masser af tid til at komme gennem sikkerhedskontrollen og frem til gaten.
     
  • TÆNK over, hvordan dine handlinger kan påvirke andre: det er ikke en god idé at drikke for meget alkohol.
     
  • AFSTED med dig – hav et godt og sikkert ophold i lufthavnen.
På flyet

 

På flyet
  • TJEK dit sædenummer og den nærmeste udgang, når du når frem til din plads. 
     
  • VID, at besætningens instrukser er der for din skyld og for din sikkerhed. Følg dem.
     
  • TÆNK, og lyt til sikkerhedsbriefingen. Den information, du modtager, kan redde dit liv.
     
  • AFSTED med dig – nyd flyveturen.